Hør de autentiske budskaber

Lær din egen indre stemme at kende, så du hører de autentiske budskaber der møder dig indefra. Det autentiske i dig, responderer i alle typer af situationer, med en stabil og rolig tilgang.

Det har vi brug for som en ægte og kærlig vej frem i parforhold, familie og forældreskab.
Vær tro mod din sande natur, og kend vejen til at forbinde dig.

Et sted at hvile i dig selv og få hjælp fra

Vores sande natur hjælper os indefra, med den visdom og støtte vi har behov for i en given udfordring. Støtten kan komme som en fredfyldt, let, vis, rolig eller anden stabil fornemmelse. Det er ikke nødvendigvis den fornemmelse vi søger, men det er den visdom og støtte, situationen autentisk kalder på – der kommer.

Det overhører vi mange gange når vi er i situationer, hvor vi har brug for at navigere indefra. I parforholdet, familien og forældreskabet. Vi overhører de autentiske budskaber der møder os, fordi vi er vant til det mere seriøse og alvorlige, som er illusionen i os der taler.

Kærlig erstatter alvorlig

Når vi er forbundet til vores sande natur og det som vitterlig er os, behøver vi hverken være seriøse eller alvorlige. I stedet er autentisk kærlig og afstemt kontakt det der bærer os fremad.