BRENDA BORK EJDERSKOV

SPIRITUEL PSYKOTERAPEUT OG MEDIE - SPECIALIST I DET AUTENTISKE SELV

Min dybe kærlighed til nærvær og det autentiske selv - er min drivkraft som menneske. En powerfuld og bevidst drivkraft som forbandt mig med et lys og et autentisk selv. Som barn voksede jeg op i et hårdt miljø, og fik kronisk ptsd, men selvom jeg var bange og hadefuld kunne 10 vilde heste ikke få mig til at forlade mig selv.

En tidløs indre visdom og styrke opfordrede mig til at stå op for mig selv, handle til gavn for helheden, og undgå at falde i frygtbaserede eller ego-centrerede behov. Det følte jeg var mest oprigtigt og hvem jeg var, så det fulgte jeg.

Senere fandt jeg ud af at jeg havde udvidet psykiske kompetencer indenfor nærvær og spirituel klarfølelse. Det brugte jeg til at finde hvile i mig selv, og opløse meget af den kroniske ptsd.

Som jeg ledte mit liv henimod øget fred og stabilitet, leder jeg i dag andre til at gøre det samme. Som jeg arbejdede med at forløse psykisk eller fysisk traume, leder jeg andre gøre det samme. En proces jeg tager på mig og hjælper andre med at gøre det samme.

Jeg kombinerer spirituel udvikling med psykologi og mindfulness. Jeg er uddannet ID psykoterapeut fra ID Academy og Spirituel lærer fra Diamond Logos Teachings. Jeg er efteruddannet indenfor traumeforløsning, mindfulness og det essentielle Enneagram.

Sideløbende har jeg rejst meget, stiftet familie og fået 3 børn. I dag er jeg farmor.

Psykospirituel session

Design uden navn (5)

VISION

Jeg ønsker at bidrage til at øge kendskabet til det autentiske selv og den mentale ligevægt, visdom og kærlighed vi får der. Jeg ved det forandrer os for altid, når vi oplever de mange aha perspektiver det autentiske selv giver os. Det vigtige indre lys og det unikke selvværd hvorfra vores evne til at skabe gode relationer til os selv og andre udspringer. Jeg vil gerne bidrage med mit talent som medie og bringe tidløs visdom, lys og vejledning til andre, i en form der er jordnær og moderne. Min største vision er at hjælpe andre inkl. mig selv, til at møde hverdagen med lys og ikke lade sig skræmme af midlertidigt mørke, men tage lyset med ind.

"Learn and grow from your challenges, but don’t let them stop you from your devotion or spiritual path"

Mød Brenda Bork Ejderskov

UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND

Brenda Bork Ejderskov er uddannet New Teacher fra Diamond Logos Teachings med Faisal Muqaddam og som ID Psykoterapeut fra ID Academy.

Efteruddannet i neuroaffektiv personlighedsudvikling, parterapi, mindfulness, traumehealing, meditation og enneagrammet.

Brenda ejer og leder virksomheden True Contact, der udbyder sessioner, kurser, foredrag og udviklingsforløb for private og erhvervslivet. I sit arbejde kombinerer Brenda psykoterapien med et spirituelt livssyn og er vært på podcasten "True Contact Tænd Lyset".

 

UDFØRT OPGAVER FOR

Opgaver: Samtaler med individuelle klienter fra DK og andre lande. Undervist grupper på workshops, med målgruppen psykoterapeuter, psykologer og alternative behandlere.
Sprog: Undervist på dansk og engelsk.

Opgaver: Assisterende underviser i holotropisk åndedrætsterapi. Målgruppe psykoterapeuter, psykologer og alternative behandlere.
Sprog: Dansk

Opgaver: Holdt oplæg om Essential Re-sourcing, for en gruppe af arbejdssøgende terapeuter, psykologer og andre ikke terapeutiske faggrupper.
Sprog: Dansk