Velkommen til True Contact

Jeg hedder Brenda Bork Ejderskov og jeg er psykoterapeut og spirituel lærer.

Denne episode er en kort introduktion til hvem jeg er og hvad True Contact handler om.

Må vi godt bare være mennesker?

Må vi godt bare være mennesker? Være så åbne og kærlige, som vi er inderst inde når vi bliver født, eller skal vi lukke ned for at lære at være kærlige på en rigtig måde.

Må vi være stærke og følge vores hjerte når vi vokser op, eller skal vi lukke ned og lære at være stærke på en rigtigmåde.

Må vi være mægtige og tage kreativt ansvar for vores eget liv eller skal vi lukke ned og underkaste os en rigtig måde at indgå i livet på.

NYT PÅ SIDEN

Design uden navn (20)


Det er vores dybeste smerte, at vi ikke føler os nok

Det er vores dybeste smerte, at vi er blevet set som - at vi ikke er gode nok. At vi skal være noget andet.

Vi lukker ned for noget dyrebart og lærer i stedet hvordan vi så skal være i verden. Hvordan vi er mest kærlige og ærlige?

Den afskæring af hjertet er virkelig smertefuld for de fleste af os. At vi ikke må være det, der er det dybeste i os. For det er deri vi er vise, kærlige, kraftfulde, healende, i balance og føler værdi. Der lever vi i overensstemmelse med universet og i samhørighed med hinanden. Det er da livsglæde og livsbalance.

Jeg brænder for, at vi kan være med det der er pinefuldt og stadig holde fast i os selv og vores værdi. Så vi undgår at lukke ned i negativitet. For så lukker vi også for livsglæden og livsbalancen. Vi er så ressourcefulde. Og vores perspektiv så meget større, end det, vi har begrænset det til. Jeg brænder for at vi forbliver åbne og vågne og finder muligheder gennem det pinefulde ved at være gode og stærke og vise.

Det træner jeg terapeuter og spirituelt søgende i på workshops.

Design uden navn (18)

Jeg voksede op i et fattigt miljø

Jeg voksede i et fattigt område på Amager i 1960’erne. Der var familier der var ramt af stofmisbrug eller alkoholmisbrug, og andre var ramt af fysisk sygdom eller psykisk sygdom. Folk havde svært ved at leve op til samfundets idealer og normer, og derfor følte mange sig ikke gode nok. Der var frygt for overlevelse og folk var krigeriske mod hinanden. Jeg husker hvordan jeg følte had mod min familie og dem i gaden, fordi de hang fast i negativitet og det pinefulde ved livet. Jeg følte livet var så meget mere og at det var muligt at forandre sin situation.

Måske var jeg bare anderledes, måske var jeg naiv. men jeg ville ikke være med til at leve imod mit hjerte og slet ikke føle mig tvunget til at leve op til samfundets idealer. Jeg ville leve naturligt som mig, og det naturlige der gav min hverdag mest værdi var at være åben og engagere mig i mennesker fra hjertet. Så på trods af jeg følte had, så gav det mening at engagere mig åbent i andre - for det gav værdi der oversteg det pinefulde.

Miljøet og mit hjems stramme opdragelse - angreb konstant det naturlige i mig, og den belastning gav mig kronisk ptsd. Men jeg ved i dag at kontakten til mig selv gav mig et hellested for krop og sind, og var årsag til at jeg ikke gik ned psykisk og fysisk. I stedet genvandt jeg løbende min balance og styrke til at træffe konstruktive valg. Et løft som hjalp mig ud af miljøet og gennem den posttraumatiske stress. Senere en skilsmisse, og det at stå som alenemor med 2 drenge, men også få et barn mere og rejse verden rundt med hele familien.

Design uden navn (11)

Når vi husker hvem vi er !

Så lyt med når jeg fortæller om sjælens kvaliteter, på en jordnær måde. Her kan du blive mere opmærksom på hvem du er og blive styrket i kontakten til dig selv.

Du kan gå Så vil jeg give eksempler på hvilke skridt du kan tage i din hverdag. Fx at være mere let og afslappet i hverdagen, fordi det åbner til din kraft.

Og som ekstra bonus lægger jeg lette guidede meditationer op, som vil træne dig i at sanse dig selv mere.

Det er samme fremgangsmåde jeg bruger på workshops hvor jeg træner terapeuter og spirituelt søgende, til bevidst at bruge sjælens mange kvaliteter.
Kursister siger ofte efter en workshop – at de føler deres liv åbner mere op, og at de nu bedre mærker, hvordan de skaber deres egen autentiske vej frem.

Så lyt med, sans og lær, lyt til essentielle meditationer, eller når jeg interviewer spændende personer. Og har du et emne du kunne tænke dig at jeg tager op, er du velkommen til at skrive til mig på brenda.truecontact@gmail.com.

Du kan tilmelde dig podcasten, så får du automatisk får besked, når der udkommer en ny episode.

Facebookside https://www.facebook.com/brendaejderskov.psykospirituelhealer