SESSION PSYKOTERAPI
"Først nu oplever jeg livet begynder"
Når vi mennesker får lys og kærlighed og føler tillid, åbner vi os naturligt – og der tændes lyset og lysten til livet. I lyset bliver barrierer mere tydelige, og livslysten hjælper til at slippe dem - vi bliver forvandlet. Vi er ikke længere fanget i mørke og rutiner, istedet har vi lys og overskud til at folde livet mere ud.
Mest går vi rundt i forestillinger om at forandring ikke bringer noget nyt og autentisk med sig. Når vi får set og erfaret den virkelighed som ikke er baseret på fortidens forestillinger, bliver vi forvandlet og frie til at modtage livsglæden der pibler ind alle vegne fra i kroppen. Nogle gange kan vi have brug for hjælp, støtte og udfordring til at gå de nødvendige skridt.
Jeg går gerne med på en eller flere dele af din vej. Du kan læse mere her på siden og du kan altid kontakte mig her.
AT MØDE VIRKELIGHEDEN - REELT
Når vi har en tendens til at kritisere og/eller dømme os selv eller andre, bevidst og ofte ubevidst, begrænser vi os selv og det skaber forhindringer. Det er langt rarere og langt mere resursefuldt at møde virkeligheden og reelt mærke livet som det er.
Fordi vi ikke begrænser vores syn og vores sanser, oplever vi situationer og relationer, fra et mere klart og overskueligt indre. Selv når livet byder os grader af ”op- og nedture” så klarer vi os nemmere når vi ser og sanser mere rent.
På den måde støtter jeg og motiverer mennesker i at overvinde hæmmende barrierer. Det kan være det at tackle kriser, konflikter og uligevægt. Til at opnå balance og indre ro. Til at indgå i dine relationer fra hjertet.
DØREN TIL LYS OG MULIGHEDER
Vi kan tage lyset ind og vende konflikter i vores parforhold, på vores arbejde eller i os selv - og skabe muligheder på ægte vis. De ønsker til forandring vi har er ofte født ud af et dybere og sandt ønske om forandring, som kommer indefra.
Ønsket om forandring kan være ret er klart, eller det kan være sløret af fortidens forestillinger og eventuel frygt. Vi er ikke altid gode til at lytte, og ved ikke om det er ok, det ønske vi har.
Døren til ægte forandring med lys og nye muligheder, åbner når vi lytter til det reelle ønske, men også når vi lytter til det mønster som gerne vil fastholde status quo. En balance jeg hjælper dig navigere i, og sammen åbner vi døren og ser udsigten derfra henimod nye muligheder.
DET KAN VI ARBEJDE MED
Vi kan arbejde på at få flere gode ting ind i din hverdag som en dør til at have dig selv med. Jeg giver nogle eksempler nedenunder, som nogle ideer til hvad du kan komme med til mig og få hjælp med. Det betyder ikke at andre områder er udelukket, jeg møder dig der hvor du er. Det handler om at du får det bedre og har dig selv med, og alle veje fører til Rom.
Områder: Arbejde og karriere, bekymring og angst, særlig sensitivitet, stress, begrænsninger, selvværd, selvtillid, kærlighedsliv, kærestesorger, parforholdsproblemer, livskriser, problematiske familierelationer, eller ønsket om udvikling
"Invester i din egen frihed og glæde - gennem selvindsigt og udvikling"
SÅDAN KOMMER MAN I GANG
Vi aftaler at mødes en første gang, hvor jeg kan høre lidt mere om dig. Vi får lejlighed til at tale nærmere og føle efter om kemien passer, og om jeg kan hjælpe dig. Herefter aftaler vi nærmere.
De fleste tager et forløb af sessions, på 5, 10 eller 15 gange. Man kan altid vende og se på det næste lag i sin udvikling.
Den første session koster 950,-. Hvis man ønsker at fortsætte kan man købe et klippekort til hhv. 5 og 10 gange, hvor man får rabat.
DET UDTALER ANDRE
"Tusind tak for i dag Brenda. I dag gjorde en stor forskel for mig i nogle rigtig svære øjeblikke. At have en guide der kan støtte mig i at mærke mig selv og "give lov" til at slippe og åbne op for den iboende support. Tak
Anonym
ID Coach"
"Tak for dit hjerte og din store inspiration.
Kærligst Helle
ID Psykoterapeut"
"Kære Brenda, at din visdom skulle komme i dag, viser at der er mere mellem himmel og jord.
Mange hilsner Bernadotte"
"Det er skrap og inspirerende at tage sessioner. Jeg føler mig umådelig heldig at have dig som vejleder i mit liv. Ord kan ikke beskrive det. Uendelig tak for 2018, og jeg ser frem til fortsat fordybelse, vågnen op, helt -ind-i cellerne afslapning, kreativ opblomstring og meget meget mere i 2019.
Af hjertet tak John"
"Når travlheden på arbejdet kokser, og det gør den meget for tiden,... Så tænker jeg på det du sagde, inden jeg handler i mine relationer. Meget brugbar reflektion du giver, tak.
Mange hilsener Gitte"
"Tusinde tak Brenda - Kroppen responderer promte. Dybe gab og en stor fornemmelse af "slip"
Tak fra Jens"
"Hej Brenda,
Jeg vil blot sige tak for en god samtale i går. Mit udslæt forsvandt i løbet af aftenen. Det var ret vildt. Så jeg tror det har været relateret til vores dialog.
Jeg føler en eller anden forskel ift. hvordan jeg anskuer tingene. Jeg vil overveje, om jeg skal have et besøg mere på et tidspunkt i løbet af sommeren, når mit arbejde stilner lidt.
Mvh Kate
Anonym erhvervsleder"
"Kære Brenda
Du rammer det lige på kornet, ..hver gang. Man kan ikke løbe fra din visdom og heller ikke fra dit hjerte. Du gør det fantastisk, og jeg oplever forvandling, af det jeg troede jeg aldrig fik bugt med.
Bedste hilsner Katrine
ID psykoterapeut"
KONTAKT MIG HER
Skriv eller ring til mig, hvis du vil lave en aftale om en tid, eller tale nærmere om det kunne være noget for dig.