Her skriver jeg fra mit hjerte om det at leve i sjælens fundament og intention. Jeg kommer omkring emner som healing og empowerment, vejen indad og hvad det kalder på, samt om intentionen vi hver har med os ind i livet.

Design uden navn (8)

10.7.2021 I Vi skal klare det selv, og være til stede i det der er svært!

MEN vi har brug for at andre kan være til stede sammen med os, i det der er svært.
For ellers bliver det virkelig pinefuldt svært, hvis fællesskabet også mangler.

Jeg brugte tid på at heale smerte og bygge mig selv op, fra jeg var ganske ung. Det var svært at bryde normer, så man kunne bygge sig selv op. Det var der flere grunde til. Samfundet tålte ikke at man talte åbent, om det der var svært. Naboer og skole tog afstand. Hos terapeuten var det svært at have ret til sin egen integritet. Terapeutens fokus var at gøre en rigtig. Og sådan er det stadig blandt mange terapeuter i anno 2021. En psykolog sagde en gang ”hvis ikke vi skal fikse dine traumer, så kan du lige så godt sludre med en veninde”. Familien hjemme var hård og lukket om det der var svært. Der var frygt for at det grimme bag gardinerne kom ud, og skammen lurede.

Vi fik alle begrænsninger i opvæksten.

De snerrer og strammer den dag i dag. Det gør det anstrengende at være til stede. Men kun hvis det der snerrer og strammer, ikke må være der.

Min styrke lå i mit nærvær og åbenhed. Med de mange begrænsninger, trådte jeg ind på arbejdsmarkedet. Jeg kæmpede mig frem gennem åbenhed, integritet og vilje til at være til stede og være oprigtig. Jeg kæmpede med at være en person med stor styrke og hjerte. Og jeg kæmpede med at være en person med post-traumatisk stress.

Jeg erfarede gennem tiden at åbenhed og accept, healede mine sår og opløste mine begrænsninger. Ikke terapeutens modeller og metoder, som jeg er kender kan være gode for andre. Men ikke for mig. Åbenhed og accept var vigtig og gjorde at jeg ikke lukkede af til mig selv. Og ikke lukkede af til hjælp udefra.

Men hvor finder man et fællesskab at være i når ingen ville tale om det der var sandt.

Der var ingen fælleskaber der fandt åbenhed og accept interessante.

Midtvejs i mit terapeutiske studie mødte jeg et menneske der var åben og fuld af accept. Han hed Faisal Muqaddam og var spirituel vejleder. Det blev til mange år i spirituel træning hos ham. Jeg gjorde terapeutstudiet færdigt. Men værdien lå i denne træning der understøttede åbenhed, accept og integritet og lærte mig så meget mere om de kærlige og intelligente håndgribelige spirituelle resurser vi har – og lige ved hånden.

I dag er jeg fri og i balance.

Livet bliver mere åbent for hver dag der går. Jeg vælger stadig at være til stede hver dag. Jeg vælger at være åben og oprigtig. Og lader min egen integritet arbejde mod de livsvisoner jeg har. Det er ikke altid lige nemt. Der er stadig lag der snerrer og strammer, men det er nemmere at være med.

Når jeg ser tilbage, manglede jeg fællesskab og en oprigtig åben støtte til at være mig undervejs.

Jeg ved andre mangler det samme, den dag i dag. Jeg manglede åbenhed og neutralitet fra terapeuter. Jeg manglede andre der ligesom jeg ikke var bange for smerten og som villig til at være med den. Ikke gennem i en model eller metode, men gennem en åbenhed ind i kroppens naturlige bearbejdelse og regulering. Jeg forestiller mig andre mangler det samme.

Derfor skriver jeg lidt om mig, for at inspirere dig. Og for at sige at det nytter at være åben og blive ved med at være det. Uanset konflikt indeni eller i omverden.
Jeg tilbyder et Tirsdags Live ”Tune in på nærvær” den 13. juli. Du tilmelder dig på siden True Contact. Her møder jeg andre åbent og er til stede i nærvær. Jeg er cert. psykoterapeut og trænet spirituel vejleder. Jeg holder workshops og 1:1 samtale.

Kærlig hilsen

Brenda

Design uden navn

5.11.2020 I Corona, opmuntring og opfordring

I disse dage skriver jeg på min bog om Essential Healing og Re-sourcing. Jeg møder mine klienter som har det svært med deres liv og dag, hvor de ikke trives, men synes det hele er træls og meningsløst. Min bog vil være et bidrag til hvordan vi finder trivsel og healing i os selv gennem vores sande natur.

At være med det der er

Når ”dagen er svær”, er det nødvendigt, at vi slipper det svære og læner os ind i det sande og stabile vi også er. For det er der vi modtager den indre støtte og kærlighed, der hjælper os være med det der er og møde det der er svært. Det jeg taler om, er menneskets sande natur, sjælen, gud, bevidstheden, essensen. En helt håndgribelig fornemmelse vi alle kan mærke i kroppen. Så håndgribelig som det blod vi har i vores årer.

Støtte til at være med det der er

Vores sande natur støtter os til at kunne være med det der er. Livet, dagen, de mentale idealer der tordner over Corona, eller at andre ting ikke går som idealerne dikterer er bedst. Men når vi hver især slipper alle mentale krav og overgiver os til livets sværhedsgrad med en fod i vores sande naturs støtte, så slipper vi de idealer som med deres kraftfulde og hadefulde energi driver os til vanvid. Og de er svære at holde til at være med, uden at få det pusterum, vi bliver tilbudt indefra. Det gør det muligt at finde en glæde og nydelse selv når dagen er svær.

Svært at være sig selv

Corona tvinger os til at være med os selv. I dage, i uger og i måneder, ja indtil videre. Mange er i krise fordi deres idealverden bryder sammen, senest minkfarmere i Danmark hvor alle mink skal slås ihjel. Det trækker med et, gulvtæppet væk under disse mennesker. Jeg føler med dem, men kan kun forestille mig hvor chokerende det er, for jeg kender jo ikke deres sandhed. De bliver tvunget til at samle sig selv op, være med krisen og finde nye veje.

Vi er alle ramt, dog

Bliver man ramt nu som minkfarmerne gør, og som stiller dem i en svær situation. Eller har man hele livet har været ramt af fx kronisk Ptsd. For mig er der ingen forskel, der er behov for støtte og især indre støtte. Derfor må det være meningsfyldt at vi støtter hinanden og ikke ser os som isolerede individer. Vi må vi åbne os, og det kalder ofte på radikale sammenbrud før det sker.

Svært at være sammen

Men det er svært at gå fra at leve isoleret og godt, til at leve isoleret og ramt, til at åbne op, til at få hjælp fra andre , til at hjælpe andre selv. Det er en proces, man tager skridt for skridt. Men små skridt hver dag, giver stor forandring på sigt, så det er vejen frem.

Vi er næstekærlige inderst inde

I vores sande natur er vi kærlighed og næstekærlighed. Så hvad forhindrer os i at åbne op, få hjælp til at være sammen, hjælpe hinanden og tage livsnydelse derigennem? Er det vores dybe had til hinandens forskellighed, eller vores normer om hvad der er godt nok til os. Livet inviterer os til meningsfuld aktivitet på mange måder. Så, er det op til os selv om vi vil gå på kompromis med vores standarder om, hvad der er godt nok til os.

Vi er nødt til at gå med

Jeg er selv et menneske der er opdraget med mange standarder som jeg må rense ud i hver dag, for at blive mere menneske og ikke blive ensom. Fra helt lille var jeg åben for nye løsninger og kærlig forsoning, til trods for at jeg blev udsat for massive trusler fra et voldeligt miljø. Jeg troede fuldt og fast på at det oprigtige kunne sejre, og min tillid til det jeg mærkede, ledte mine skridt frem. Jeg fandt nye muligheder, hvor mit liv ændrede karakter til et bedre miljø og en positiv forandring. De mennesker jeg forlod, omtalte jeg ikke kritisk eller søgte hævn. Jeg lænede mig kontinuerligt indad og fandt fornemmelser der gav mig en rummelig tilgang til at møde udfordringer. Jeg fandt en klarhed og en sandhed som jeg grundede over mens jeg gik nysgerrigt frem. Samtidig måtte jeg håndtere kriser i mit sind, som var i angst og panik dagligt. Men det var ikke hele mig. Der var noget der var større. Havde jeg ikke evnen til at udvide mit indre space og få et større perspektiv på mig selv og livet her og nu, så var jeg endt i angstens fængslende panik.

Du har et sted at gå hen

Space er så den indre fornemmelse, jeg læner mig ind i dag - hvor jeg skriver på min bog. Space opløser det falske (angst og panik) som ikke er en del af min hverdag, men en del af min fortid. De hadefulde og falske meninger mod andre, og hvordan livet burde være da jeg var barn, lader jeg slippe. Hver dag. Jeg lader Space vaske mine hadefulde sider væk, for så ved jeg at jeg genopstår som det kærlige og fredfyldte væsen jeg er inderst inde, når frygten og angsten er væk i mit sind. Det er den sindstilstand jeg kræver fra min sande natur, for ellers kan jeg ikke holde ud at være menneske.

Brug tiden meningsfuldt

Lær dig selv at kende. Lær at udvide dit perspektiv på dig selv og dit her og nu. Det vil hjælpe dig udover hvad du forestiller dig. Nu og fremover. Med små skridt hver dag, kan du skabe stor forandring på bare et halvt år. Men fortsæt også efter et halvt år.

Det er som det er

Vi kan møde livet med åbne arme. Vi kan i hvert fald prøve. Det er som det er, og vi er på vej til at forstå at vi ikke kan omstrukturere kloden til vores idealer. Vi er nødt til at arbejde med al vækst’ naturlige love for udvikling og levevis.