Seneste skriv

Her skriver jeg fra mit hjerte om det at leve i sjælens fundament og intention. Jeg kommer omkring emner som healing og empowerment, vejen indad og hvad det kalder på, samt om intentionen vi hver har med os ind i livet.

Design uden navn

Corona, opmuntring og opfordring - 5.11.2020

I disse dage skriver jeg på min bog om Essential Healing og Re-sourcing. Jeg møder mine klienter som har det svært med deres liv og dag, hvor de ikke trives, men synes det hele er træls og meningsløst. Min bog vil være et bidrag til hvordan vi finder trivsel og healing i os selv gennem vores sande natur.

At være med det der er

Når ”dagen er svær”, er det nødvendigt, at vi slipper det svære og læner os ind i det sande og stabile vi også er. For det er der vi modtager den indre støtte og kærlighed, der hjælper os være med det der er og møde det der er svært. Det jeg taler om, er menneskets sande natur, sjælen, gud, bevidstheden, essensen. En helt håndgribelig fornemmelse vi alle kan mærke i kroppen. Så håndgribelig som det blod vi har i vores årer.

Støtte til at være med det der er

Vores sande natur støtter os til at kunne være med det der er. Livet, dagen, de mentale idealer der tordner over Corona, eller at andre ting ikke går som idealerne dikterer er bedst. Men når vi hver især slipper alle mentale krav og overgiver os til livets sværhedsgrad med en fod i vores sande naturs støtte, så slipper vi de idealer som med deres kraftfulde og hadefulde energi driver os til vanvid. Og de er svære at holde til at være med, uden at få det pusterum, vi bliver tilbudt indefra. Det gør det muligt at finde en glæde og nydelse selv når dagen er svær.

Svært at være sig selv

Corona tvinger os til at være med os selv. I dage, i uger og i måneder, ja indtil videre. Mange er i krise fordi deres idealverden bryder sammen, senest minkfarmere i Danmark hvor alle mink skal slås ihjel. Det trækker med et, gulvtæppet væk under disse mennesker. Jeg føler med dem, men kan kun forestille mig hvor chokerende det er, for jeg kender jo ikke deres sandhed. De bliver tvunget til at samle sig selv op, være med krisen og finde nye veje.

Vi er alle ramt, dog

Bliver man ramt nu som minkfarmerne gør, og som stiller dem i en svær situation. Eller har man hele livet har været ramt af fx kronisk Ptsd. For mig er der ingen forskel, der er behov for støtte og især indre støtte. Derfor må det være meningsfyldt at vi støtter hinanden og ikke ser os som isolerede individer. Vi må vi åbne os, og det kalder ofte på radikale sammenbrud før det sker.

Svært at være sammen

Men det er svært at gå fra at leve isoleret og godt, til at leve isoleret og ramt, til at åbne op, til at få hjælp fra andre , til at hjælpe andre selv. Det er en proces, man tager skridt for skridt. Men små skridt hver dag, giver stor forandring på sigt, så det er vejen frem.

Vi er næstekærlige inderst inde

I vores sande natur er vi kærlighed og næstekærlighed. Så hvad forhindrer os i at åbne op, få hjælp til at være sammen, hjælpe hinanden og tage livsnydelse derigennem? Er det vores dybe had til hinandens forskellighed, eller vores normer om hvad der er godt nok til os. Livet inviterer os til meningsfuld aktivitet på mange måder. Så, er det op til os selv om vi vil gå på kompromis med vores standarder om, hvad der er godt nok til os.

Vi er nødt til at gå med

Jeg er selv et menneske der er opdraget med mange standarder som jeg må rense ud i hver dag, for at blive mere menneske og ikke blive ensom. Fra helt lille var jeg åben for nye løsninger og kærlig forsoning, til trods for at jeg blev udsat for massive trusler fra et voldeligt miljø. Jeg troede fuldt og fast på at det oprigtige kunne sejre, og min tillid til det jeg mærkede, ledte mine skridt frem. Jeg fandt nye muligheder, hvor mit liv ændrede karakter til et bedre miljø og en positiv forandring. De mennesker jeg forlod, omtalte jeg ikke kritisk eller søgte hævn. Jeg lænede mig kontinuerligt indad og fandt fornemmelser der gav mig en rummelig tilgang til at møde udfordringer. Jeg fandt en klarhed og en sandhed som jeg grundede over mens jeg gik nysgerrigt frem. Samtidig måtte jeg håndtere kriser i mit sind, som var i angst og panik dagligt. Men det var ikke hele mig. Der var noget der var større. Havde jeg ikke evnen til at udvide mit indre space og få et større perspektiv på mig selv og livet her og nu, så var jeg endt i angstens fængslende panik.

Du har et sted at gå hen

Space er så den indre fornemmelse, jeg læner mig ind i dag - hvor jeg skriver på min bog. Space opløser det falske (angst og panik) som ikke er en del af min hverdag, men en del af min fortid. De hadefulde og falske meninger mod andre, og hvordan livet burde være da jeg var barn, lader jeg slippe. Hver dag. Jeg lader Space vaske mine hadefulde sider væk, for så ved jeg at jeg genopstår som det kærlige og fredfyldte væsen jeg er inderst inde, når frygten og angsten er væk i mit sind. Det er den sindstilstand jeg kræver fra min sande natur, for ellers kan jeg ikke holde ud at være menneske.

Brug tiden meningsfuldt

Lær dig selv at kende. Lær at udvide dit perspektiv på dig selv og dit her og nu. Det vil hjælpe dig udover hvad du forestiller dig. Nu og fremover. Med små skridt hver dag, kan du skabe stor forandring på bare et halvt år. Men fortsæt også efter et halvt år.

Det er som det er

Vi kan møde livet med åbne arme. Vi kan i hvert fald prøve. Det er som det er, og vi er på vej til at forstå at vi ikke kan omstrukturere kloden til vores idealer. Vi er nødt til at arbejde med al vækst’ naturlige love for udvikling og levevis.